ManuVision er en behandlingsform der er med til at genskabe kontakt mellem kroppen og sindet ved pulsering og tryk hvorved livet vender tilbage, når følelserne frit kan flyde igennem kroppen. Vi glemmer ofte kroppen i vores travle hverdag og går rundt med spændte, låste og ømme kropsdele. Når følelserne får plads, kan du relatere til dig selv og mærke, hvad du har lyst til – eller ikke har lyst til. Du kan relatere til andre og blive bedre til både at tage imod og sige fra. Og måske kan du relatere til en lidt mere sårbar fornemmelse af dit eget uopfyldte potentiale, din plads i verden.
Behandlingen sætter gang i bl. a. blodgennemstrømning og lymfesystem, hvilket er med til at fjerne affaldsstoffer som har hobet sig op i kroppen. Kropsterapi efter en hård sportspræstation kan hjælpe muskler og sener med at restituere, og skaber bedre betingelse for at øge ens præstationer.
Jeg er far til tre børn og danner par med Martine. I min erhvervstid har jeg beskæftiget mig med udvikling af medico-udstyr, bl.a. høreapparater, insulinpenne og udstyr til irrigation af tarmen (TAI). I løbet af årene mærkede jeg behov for at finde løsninger for hvad min krop fortalte mig via ubehag og smerter. Dette initierede en rejse for at genopdage mig selv gennem at lære om fysiologi og kropsterapi. Jeg er uddannet ManuVision-behandler og fysiurgisk massør. Igennem min behandling er jeg med til at genskabe balance i kroppen ved at lytte til dine behov. Jeg er lyttende og nærværende når du mest har brug for det.
Hvordan foregår en behandling?
Behandlingen indledes normalt med en kort samtale, hvor eventuelle fokusområder eller problemer som du gerne vil arbejde med, afdækkes.
Herefter får du lidt alene tid, til at afklæde dig og lægge dig under et håndklæde.
Hvad kan jeg forvente efter behandlingen?
Under og efter behandlingen begynder kroppen at udskille affaldsstoffer som eventuelt kan give bl. a. hovedpine og toiletbesøg som er anderledes end normalt. Det er en renselsesproces der kommer fra at have sluppet spændinger og ved at lymfesystemet er blevet aktiveret.
HUSK at drikke mere vand end du plejer for at hjælpe udskillelsesprocessen.
Skal jeg have noget med?
Nej, jeg sørger for lagen og håndklæde.
Behandlinger i eget hjem efter aftale.
Ring på 51 94 7131 og aftal en tid.